Tagkantssikring
Lovregler
Der er mange standarder mht. både midlertidg og permanent kantbeskyttelse i verden. I UK og Europa omfatter standarderne:
- Regulativer om sundhed, sikkerhed & velfærd på arbejdspladsen 1992
- BS 6180 Beskyttelsesbarrierer i og omkring bygninger 1999
- Bygningsregulativet, del K 2013
- HSE specialistinspektorer, rapport nr. 15 1987
- BS 6399 del 1, Belastning for bygning 1996
- BS 6399 del 2,, Praksiskode for vindbelastning 1997
- Regulativer om sundhed, sikkerhed og velfærd på arbejdspladsen 1996
- HSE Sundhed & sikkerhed ved tagarbejde 2012
- EN 13374 Midlertidige kantsikkerhedssystemer –Produktspecifikation, Afprøvningsmetoder 2013
- EN 14122-3 Maskineriets sikkerhed Permanente måder at tilgå maskineri, trappeopgange, trappestiger og sikkerhedsrækværker på 2010
- Regulativet om arbejde i højden 2005
Ovennævnte standarder er ofte genstand for forvirring, når personer forsøger at specificere et sikkerhedslisteprodukt, fordi mange kræver forskellige belastnings- og afprøvingskriterier. Desuden er der ikke nogen specifikke standarder for udkragede rækværker, der bruges som både midlertidige og permanente produktløsninger, således yderligere forvirring.
Lovmæssige krav i UK
Ifølge de engelske Bygningsregulativer del K kræves der en sikkerhedsliste, der som et minimum skal bestå af to horisontale lister med en minimumhøjde på 1100 mm Belastningskriterierne findes i BS 6399 del 1 1996 og kræver, at rækværket skal kunne modstå en ensartet fordelt belastning på 0,74 kN pr. meter og en punktbelastning på 0,5 kN.
Del K2 indeholder en specifik overskrift: ”Afskærmning af områder anvendt til vedligeholdelse”. stk.3.4b, der lyder: ”Hvis der kræves adgang mindre hyppigt end en gang om måneden, kan det være tilstrækkeligt at anvende midlertidig sikring...” “Bygningsregulativet (design og kontrol) 2007 (CDM) og Regulativet for arbejde i højden 2005 giver anvisninger til sådanne foranstaltninger.”
Således er dette en mildning af de antydede belastninger i del K, hvor adgangshyppigheden er lav og kontrolleret.
Henvisningen til CDM-regulativet 2007 kræver at der foretages en risikovurdering for at sikre, at sikkerhedslisten er korrekt og tilstrækkelig for at forhindre både personer og genstande i at falde ned.
Europæiske lovmæssige krav
I Europa omhandler EN 13374 udfærdigelsen af midlertidige kantbeskyttelsessystemer og kræver, at et system skal kunne modstå belastninger, der påføres i 90 grader, horisontalt og vertikalt på systemet. Denne standard blev indført første gang i 1997 og erstattede den engelske HSE Specialistinspektørrapport nr. 15 1987 og andre europæiske standarder. EN 13374 er fornylig revideret af Teknisk Udvalg 53, arbejdsgruppe 10 (TC53/WG10). På arbejdsgruppens møder blev det drøftet at ændre denne europæiske standard til at omfatte permanente kontrabalancerede systemer. Desværre blev ændringen aldrig til noget, men i den engelske National Forward refereres der entydigt til det at inkludere sådanne permanente kontrabalancerede systemer.
”Denne standard kan også gælde, der hvor beskyttelse af blot et par personer, i et kontrolleret miljø, ikke genstand for panik, kontrol af menneskemængder eller offentlig adgang kan påvises (f.eks. vedligeholdelse af anlæg og udstyr på tage”).
Den europæiske standard etablerer tre klasser kantsikringssystemer:
- Klasse A 0 - 10 grader taghældning
- Klasse B 10 - 30 grader taghældning
- Klasse C 30 - 45 grader taghældning
Alle klasser har et statisk belastningskrav, og klasse B & C har også en dynamisk belastning, der gælder en person, der ruller ned af tagets hældning og lander mod kantsikringssystemet.
Iflg. stk. 7.3 skal friktions- eller kontrabalancerede systemer testes ved den maksimale hældning, iht. producentens betjenings- & vedligeholdelsesvejledning. Ydelsen varierer alt efter tagets hældning, basismaterialet (vådt eller tørt) og om der er en opbygning (tilbageholdelse/kant) tilstede. Producenten skal påvise overholdelse af denne standard ved at teste de omstillinger, de påstår er korrekte for deres produkt til installation på dem.
På grund af ovennævnte forvirring og usikkerhed har firmaer bestilt uafhængig vurdering og afprøvning fra institutioners side, f.eks. ”The British Board of Agrément.” I tilfælde af at der ikke findes nogen specifikke standarder i relation til et produkt, er det vigtigt at bekræfte, at produktet er ”egnet til den tilsigtede anvendelse”.
Hvor der ikke findes en passende standard, har visse europæiske myndigheder anvendt forkerte standarder, såsom EN 14122-3 Maskineriets sikkerhed. Permanente måder at tilgå maskineri, trappeopgange, trappestiger og sikkerhedsrækværker på - 2010 Denne standard har et UDL (diskkatalogudskrivningsprogram) og et deflektionskriterium. Men den nævner ikke taghældning, tagmembran, våde eller tørre forhold, opbygningsdetaljer eller krav til gangbroer.. Denne standard er helt klart møntet på sikkerhedslister rundt om anlæg og maskineri, men den angives ofte forkert, og den franske version tilføjer en dynamisk belastning iht. NF E85-003.
Foruden disse krav skal kantsikringssystemet, når det installeres permanent, også overholde gældende vindbelastningskriterier. I UK er dette BS 6399 del 2,, Praksiskode for vindbelastning.
Vindbelastningsstandarder - Europa
I Europa er vindebelastningsstandarderne anført i Eurocode 1: Handlinger på konstruktioner - del 1-4: Generelle handlinger - vindbelastninger
Skønt EN 13374 nu også omfatter en grad af vindbelastningsvurdering, er det blevet klart, at vindbelastning er en meget mere ildevarslende kraft, end den der udløses ved at en person falder ned mod et rækværk. Derfor bør enhver professionel producent etablere et vind-design for hver eneste installation, afhængig af topografien, bygningens højde og placering i verden.
Det europæiske direktiv
Det europæiske direktiv 89/391/EØF - OSH ”Stilladsdirektiv” blev introduceret for at medlemslandene kunne lovgive i relation til sundhed & sikkerhed ved arbejde i højden. De engelske regulativer for arbejde i højden 2005 blev introduceret iflg. dette direktiv og kræver, at alle der har omsorgspligt skal sikre, at arbejde i højden udføres sikkert. Løsninger skal være passende og tilstrækkelige til at sikre, at hverken personer eller genstande falder ned.
Disse regulativer annullerede Regulativ 13 i regulativet om sundhed, sikkerhed & velfærd på arbejdspladsen 1992 og Regulativet 6-8 i regulativer om sundhed, sikkerhed og velfærd på arbejdspladsen 1996.
I relation til plan 2 i regulativerne anføres det i ”Arbejde på konstruktioner” (midlertidige sikringsforanstaltninger), at den øverste sikkerhedsliste eller andet lignende sikringsmedie skal være mindst 950 mm høj. Gangbroer skal være passende og tilstrækkelige til at kunne forhindre, at nogen person eller noget som helst materiale eller nogen som helst genstand kan falde fra ethvert arbejdssted. Den midterste sikkerhedsliste eller lignende sikringsmedie skal være anbragt således, at enhver afstand mellem den og andre sikringsmedier ikke overstiger 470 mm.
I UK skal permanente sikringsbarrierer være passende og tilstrækkelige, og skal overholde bygningsregulativerne, del K’s kriterier i relation til højden. Følgeligt ville bestemmelsen om en afstand på 470 mm ikke kunne opnås. Men hvis ”det foreliggende arbejdssted” bliver til ”Arbejde på konstruktioner”, så har regulativerne om arbejde i højden prioritet, og det vil være nødvendigt at måske at indføre gangbroer og yderligere midter-sikkerhedslister for at kunne overholde bestemmelsen om en 470 mm-afstand.
Sammenfatning
Det er åbenbart, at der er behov for at fortolke standarderne for at finde frem til, om et produkt er egnet til brug. Mange producenter vil påstå, at deres produkt overholder visse standarder, men hvad betyder det?
Det er yderst vigtigt, at producenten leverer testrapporter, både interne og i nogle tilfælde eksterne; leverer analyse til påvisning af, at et givent system passer til den tilsigtede brug, inkl. taghældning, membran, både vådt og tørt, ydelse og om systemet er testet med eller uden en opbygning.
Når vi anvender sikkerhedslister i en permanent applikation (UK & Europa 1100 mm høje), kan det være korrekt at anvende belastningskriterierne i EN 13374 i relation til adgangshyppigheden og de kontrolforanstaltninger, der er på plads. En passende og tilstrækkelig risikovurdering skal udfærdiges for at kunne afgøre, om produktet er egnet til brug.
Det er måske ikke nødvendigt at bruge gangbroer eller overholde 470 mm-afstanden mellem den øverste og mellemste sikkerhedsliste, afhængigt af risikovurderingen. I mange tilfælde, hvor der kræves en permanent sikkerhedsliste, kan de i EN 13374 foreslåede belastninger værre passende, da tagkonstruktionen måske ikke er i stand til at klare de højere belastninger nævnt i bygningsregulativerne eller andre standarder i relation til permanente systemer.